Nu gælder det…

Det er på søndag, vi skal tage det først vigtige skridt mod at sikre endnu en sæson i 1. division, hvor vi – bortset fra et år i Liga’en - har været en fast del siden oprykningen i 2007.

 

Hvem skulle ellers ved sæsonens begyndelse have troet, at vi skulle spille kampe om nedrykning?

 

 

Vi har et godt hold med mange store talenter. Vi har spillet fremragende håndbold og budt rækkens bedste hold op til dans – senest med et brag af en kamp mod Nordsjællands nye ligahold. Men trods det har udsvingene bare været alt for store. Vi er gået fra at spille drømmehåndbold og slå topholdene til at tabe stort til midterholdene. En lille undskyldning er, at vi lige fra sæsonstart har været ramt af skader, og derfor både har været ramt på forberedelserne og i forhold til kampene. Men det er bare ikke nok til at forklare de store udsving...

 

Det er derfor i dag, drengene skal vise, at de brænder for projektet i Odder Håndbold og at de har lært noget af sæsonens store udsving. Selv om vi møder et hold, der har klaret sig godt i 2. division og vundet mange kampe, skal vi gerne vise, at både fysik, tempo og teknik er en tand bedre i 1. division. Men det kræver, at drengene tager opgaven alvorlig og kæmper alt hvad de har lært.

 

For at det skal ske, skal vi også have gang i lægterne, hvor opbakningen sæsonen igennem har været fin. Det skal den også være på søndag, hvor det er vigtigere end nogensinde, at I møder op og støtter drengene.

 

Vi kender ikke meget til modstanderen IF Stadion fra Brønshøj. De er med et nederlag til Give og en sejr over Hjallerup blevet nr. 2 i et puljespil mellem de tre 2’ere fra 2.divisionspuljerne. Kampene om op-/nedrykning spilles bedst af tre kampe. Det betyder, at der kan blive endnu en hjemmekamp. Men det håber vi selvfølgelig ikke bliver tilfældet. I skrivende stund kender vi ikke spilletidspunkterne for en eventuel 3. kamp. Det offentliggøres her så snart vi kender det. Vi glæder os til at se jer til kampene i Spektrum Odder.

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Stilling og program i 1. division

Tjek den aktuelle stilling i 1. division herrer:
Stillingen · Kampoversigt

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!