|
Sejr i sæsonens førse kamp |
|
Så fik vi taget hul på sæsonen, med en udebane sejr i Ringsted.
Inden kampen var vi alle usikre på vores niveau. Hvor gode er vi når det gælder point? Kan vi holde spændingsniveauet i en helt kamp? Er vi mentalt klar? Det var nogle af de spørgsmål som røg gennem hovedet. Alle spørgsmålene fik vi, så godt og vel, svar på.
Kampen startede i en ond stemning, da begge hold var indstillet på at vinde. Der blev brugt mange ufine tricks og efter 10 minutter havde dommerne mistet grebet om kampen. Det skete, da de ikke turde at dømme et klokkeklart rødt kort til Ringsted, i en situation hvor Søren Stoklund blev slagtet bagfra.
Begge hold fulgtes pænt ad, dog med et lille overtag til os, og efter 17 min. var stillingen 9-11 i vores favør. Efter 20 min. tog Ringsted time out ved stillingen 10-16. I første halvleg fungerede vores kontrafase perfekt og det blev til 11 kontramål inden pausen. Vores 6-0 forsvar stod godt og Morten Dueholm lukkede godt af. Og da vi samtidig skød modstandernes målmænd i sænk - de havde en redning hver - kunne vi gå til pause med føring på 13-24 og vi var flyvende.
I pausen havde vi fuld fokus på at kampen endnu ikke var slut og at der skulle arbejdes hårdt i anden halvleg. Desværre går vi helt i stå og især angrebsspillet bliver forkrampet og forsvaret bliver mindre aggressivt.
Hvad der reelt skete er en gåde. Var vi bange for at vinde kampen? Troede vi at vi havde vundet den? Eller var vi totalt overvældet af den usikkerhed vi havde omkring vores niveau inden kampen i forhold til resultatet til pausen? Jeg tror, det var en blanding af det hele. Efter 11 min. inde i 2. halvleg får Dan Beck-Hansen sin tredje 2 minutters udvisning og må se resten af kampen fra tilskuerrækkerne. Det gav så 1. divisionsdebut til Mathias Sehested Jørgensen som faktisk også scorede kampens sidste mål. Kampen sluttede med en to-målssejr på 32 - 34. Kampens målscorere: Søren Stoklund 7, Kristian Klitgaard 7, Kristian Toftegaard 5, Søren Bisbo 5, Morten Bjerregaard 4, Ricki Lyngsø 2, Jeppe Viinberg 2, Dan Beck-Hansen 1 og Mathias Sehested Jørgensen 1.
Carlo Liliendahl de Silva
Sportsansvarlig
|