
| Nederlag til Vejle ... igen |
|
Det blev til endnu et nederlag til Vejle - og der er god grund til at ærgre sig. Odders præstation var langt fra det niveau vi har set dem spille tidligere på sæsonen. Spillerne virkede tyngede af favorit-rollen - tunge på fødderne og med afslutninger der var langt fra vanlig standard. Og så forfaldt man i store dele af kampen til at forsøge sig med enkeltmandspræstationer. Gejsten og viljen var der heller ikke ... så jeg er sikker på, at holdet glæder sig til at vise nye takter på søndag. Kom til næste hjemmekamp mod HØJ. Kampen spilles søndag den 27. november i Spektrum Odder. |
|