|
Hvorfor?
Odder Håndbold har den målsætning, at der skal etableres et godt socialt sammenhold blandt holdenes spillere. Klubben har derfor indregnet i budgettet, at der skal være penge til sociale arrangementer i løbet af sæsonen, og en stor del af disse penge deles ud til de enkelte hold i form af et bevilget Rådighedsbeløb.
Hvor meget?
Størrelsen af holdenes rådighedsbeløb besluttes af Senior-/Ungdomsudvalget, og beløbene er skrevet ind i trænernes kontrakter, sammen med holdets øvrige økonomi.
Hvem har rådighed og ansvar?
Træneren har det overordnede ansvar for rådighedsbeløbet, men kan vælge at delegere dette til sin holdleder eller en udpeget Social-minister. Ansvaret indebærer at der holdes regnskab med hvor mange penge der bruges, og at der ikke bruges mere end der er bevilget.
Download Excel-skema til hold-regnskab her: download formular
Hvordan udbetales pengene?
Klubben er underlagt samme revisionsregler som private firmaer, og der er derfor visse regler for hvordan rådighedsbeløbet udbetales:
Der udbetales kun i henhold til bilag - derfor bliver man nødt til at lægge ud og aflevere bilag til kassereren.
Download Excel-skema til aflevering af bilag her: download formular
Der udbetales kun via bankoverførsler - klubben og kassereren har ikke kontanter liggende.
I forbindelse med aflevering af bilag skal der oplyses et kontonummer hvortil pengene kan overføres.
Kassereren skal have original-bilag.
Alle bilag skal mærkes tydeligt med hold betegnelse (eks. U12 D1 eller U14 P2+3).
Man kan ikke få forskud på rådighedsbeløbet.
Rådighedsbeløbet skal bruges inden sæson-slut - i praksis vil det sige at alle bilag skal være afleveret inden regnskabsafslutningen pr 30. april.
Rådighedsbeløb kan ikke overføres til næste sæson, og ikke anvendte beløb går tilbage i klubkassen.
Har du spørgsmål?
Senior-/Ungdomsudvalget har det overordnere budget-ansvar for de beløb holdene har til rådighed gennem sæsonen. Dette må ikke opfattes som at Ungdomsudvalget har overblik over hvormeget de enkelte hold har brugt, eller har tilbage. Dette overblik påhviler udelukkende den ansvarlige træner/holdleder.
Skulle I have spørgsmål angående dette, er I velkommen til at kontakte Senior-/Ungdomsformanden. |