DM-guldvinder til Odder 

Den nykårne U18 DM-guldvinder Nikolaj Læsø Christensen skal være en af styrmændene på Odder Håndbolds nye 1. divisionshold.

 

Nikolaj Læsø er playmaker på det hold, som søndag vandt DM-guld i U18-finalen mod GOG. En finale, som Læsø satte sit helt eget præg på som topscorer med ikke mindre end 11 scoringer.

Læsø er med sine 195 cm en utraditionel playmaker, som også er godt skydende. Han har i denne sæson været en af de største profiler på Århus’ U18-hold, og er udtaget til Team Danmark-samling for U19 med god mulighed for at komme med til VM i Rusland til sommer.

- Jeg glæder mig til at arbejde med Nikolaj, udtaler cheftræner Mads Brandt. Han har et stort potentiale og kan rigtig mange spændende ting. Udfordring er tålmodigt at arbejde for at overføre kvaliteterne til seniorniveau. Der skal lægges nogle lag på hen over sommeren, men potentialet er så stort, at jeg er sikker på, at det nok skal lykkes.

 

Om valget af Odder Håndbold siger Nikolaj Læsø

- Odders projekt med et fundament af unge spillere passer perfekt til mig. Jeg er sikker på, at jeg får de udfordringer jeg behøver og kan udvikle mig som spiller.

Læsø bliver en del af et ”nyt” Odder-hold, som består af mange helt unge talenter krydret med spillere først og midt i 20-erne, som allerede har liga-erfaring.

Nyt fra Odder Håndbold

Håndbolden sat på pause

Kampsponsor Montra Odder Parkhotel

Klar til lokalopgør

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!