Odder henter stregspiller hjem fra norsk ligaklub

Odder Håndbold har hentet den danske stregspiller Rasmus Bang Rokkjær hjem fra den norske ligaklub Bækkelaget.



Den 23-årige Rasmus Rokkjær er en stor dreng på 196 cm og 98 kilo. Han har den seneste sæson spillet i den norske liga, hvor det blev til 51 mål i 24 kampe. Inden da har han spillet 3 sæsoner i ligaklubben Mors-Thy. Som ungdomsspiller var han bl.a. med på det U19-landshold, der vandt VM i Argentina i 2011. Og fra næste sæson er han altså at finde sammen med en række andre unge talenter på det nye Odder-hold.

- Jeg ville gerne til Odder for at være en del af et spændende og ambitiøst projekt, udtaler Rasmus Rokkjær. Jeg synes, at det er utrolig spændende, at man har kunnet samle så mange unge talenter og vil satse på at udvikle det potentiale. Det glæder jeg mig til at blive en del af. At det er så nyt og ungt et hold, ser jeg som et rigtig godt fundament for både holdets og min personlige udvikling. Det vil selvfølgelig tage noget tid at blive spillet sammen, men jeg tror på, at vi kan spille med i den sjove ende af 1. division, og at vi kan gøre comeback i Boxerligaen inden for de næste par år.

Sportschef Lars Borg er ikke i tvivl om, at Rokkjær trods den unge alder kan tilføre det unge Odder-hold en masse fysik og erfaring

- Rasmus er en stor og stærk 2-vejsspiller, der kan forstærke vores hold i begge ender. Han er ambitiøs og ved, hvad det kræver at være med i toppen. Selv om han er ung, har han høstet masser af erfaring lige fra U19-VM-guldet over den danske liga til udlandsopholdet i Norge. Det skal vi nok få glæde af i vores unge trup.

Med aftalen med Rasmus Rokkjær har Odder Håndbold fået sammensat en meget ung trup, som p.t. tæller ikke færre end 10 spillere på 19 til 23 år – og klubben oplyser, at man forventer at lukke aftaler med yderligere et par spillere i den aldersklasse.


Sundhedsstaben er imponeret over truppen
Indehaver Jeppe Thorsager fra Odder Fysioterapi og Træningscenter, der har stået for de fysiske tjek af de nye spillere, er imponeret over de unge spilleres fysik

- Selv om jeg nu har været med i både håndbold og fodbold i mange år, tror jeg aldrig, jeg har set så ”fit” en trup, udtaler Jeppe Thorsager. De unge spillere er i en imponerende form. Hvor vi normalt skal starte med at lægge planer for at bygge mange kilo muskelmasse på især de unge spillere, har vi denne gang et helt andet udgangspunkt. Og der er heller ingen tvivl om, at der er masser af speed i fødderne og skudkraft i armene. Det bliver rigtig sjovt at følge de her unge drenge.

Jeppe Thorsager og hans stab fra Odder Fysioterapi og Træningscenter har gennem en årrække været tilknyttet holdet – både i forhold til skadesbehandling og genoptræning, men også mht. at teste og udvikle spillerne fysisk.

rasmus Rokkjaer

Rasmus Bang Rokkjær efter det fysiske tjek hos Odder Fysioterapi og Træningscenter.

Nyt fra Odder Håndbold

Håndbolden sat på pause

Kampsponsor Montra Odder Parkhotel

Klar til lokalopgør

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!