”Holdet” præsenteres med Rodeogris og andet sjovt

fanfest 400px
En rodeogris er en af mange muligheder, når Odder Håndbold inviterer hele byen til en sjov formiddag med det nye 1. divisionshold.

 

Der er mange nye ansigter på det hold, der skal forvare de blå farver i 1. division i denne sæson. Odder Håndbold inviterer derfor sammen med holdet hele byen til en sjov formiddag på lørdag den 22. august kl. 9.00 – 11.00.

Arrangementet er inspireret af den fantastiske ”Fanfest”, der under VM i januar samlede 800 mennesker i Spektrum. Målet er ikke at samle 800 mennesker igen, men at give alle interesserede børn og voksne mulighed for at lære de mange nye spillerede bedre at kende – gennem småspil og sjove aktiviteter.

Ud over at skyde til måls fra Rodeogrisen bliver der mulighed for at spille miniturnering sammen med 1. divisionsspillerne, skyde straffekast på divisionsmålmændene, gå på skattejagt, få malet ansigtsmaling, tage ”selfies” og meget mere.

Formiddagen sluttes af med en træningskamp kl. 12.00 mod Stord fra den norske håndboldliga.

Fra kl. 11.30 uddeler maskotten Elliot knæklys til publikum, så indløbet til kampen bliver ekstra festligt. Der er med andre ord lagt op til en rigtig festlig dag.

Det er gratis at deltage i både ”Fanfesten” og den efterfølgende træningskamp.

Nyt fra Odder Håndbold

Håndbolden sat på pause

Kampsponsor Montra Odder Parkhotel

Klar til lokalopgør

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!