TOP-brag i Spektrum

Tirsdag den 2. februar kl. 19.30

 

Randers HH kommer på besøg ...

1. divisions nummer 3. mod nr. 2 – det kan kun kaldes et ægte TOP-brag. Odder Håndbold ligger efter sejren over Ajax København nu på 3. pladsen, og vi møder i tirsdagens aftenopgør nr. 2 Randers HH. Vi er kommet rigtigt godt fra start i 2016 med den flotte udesejr i Lemvig og senest hjemmesejren over Ajax.

Begge kampe har været uden det prangende storspil, men det skal vi uden tvivl have fundet frem til opgøret mod Randers HH. Randrusianerne er ubesejret i de seneste 11 kampe og de har i de senest to kampe slået TMS Ringsted og førerholdet TM Tønder. Det kalder på respekt og behov for alle de evner og fight vores unge hold kan mobilisere, hvis vi skal hente de to points i dagens opgør.

Der er ingen tvivl om, at Mads Brandt vil gøre det ypperste for at sætte holdet op til dysten, og der er bl.a. lagt en træningsseance med Ligaholdet fra Skive ind i forberedelserne. Det er ikke kun på banen slaget skal slåes – der bliver også tryk på på lægterne. Vi ved, at Randers kommer med mange fans, og jeg håber, at vi kan samle rigtig mange tilskuere og fylde Spektrum til sidste plads, så vi alle kan byde randrusianerne op til dans og vise, at det er Odder, som regerer i Fort Spektrum

Jeres opbakning til holdet er med til at gøre en stor forskel. Lad os sammen løfte taget og igen få Spektrum til at syde…… så skal spillerne nok betale tilbage med gejst og engagement!

Vi ønsker alle en rigtig god håndboldoplevelse.

 

Nyt fra Odder Håndbold

Håndbolden sat på pause

Kampsponsor Montra Odder Parkhotel

Klar til lokalopgør

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!