Odder har 4 med på U 20 – landsholdet

Odder Håndbold mener det virkelig seriøst med at udvikle talenter og et ungt hold, der kan bringe klubben tilbage i håndboldligaen.

Odder er den klub, der leverer flest spillere, når U 20 landsholdet samles i Tilst den 14.-19. juni som sidste forberedelse til U 20 EM, der afvikles i Kolding den 28/7 – 7/8.

Årets spiller i Odder, playmaker Nikolaj Læsø, har sammen med højre fløj Mads Peter Lønborg længe været selvskreven i truppen.

På grund af afbud fra Aarhus Håndbolds stortalent, Emil Nielsen, er Odders Simon Sejr igen kommet ind i varmen.

Morten Dueholm, der lige har indstillet karrieren, har med storspil holdt Simon på bænken i store dele af den forgangne sæson, men Simon Sejr har gjort det rigtig godt, når han er blevet skiftet ind.

Endelig er venstre fløj, Frederik Sass-Petersen, som netop er skiftet fra Skanderborg til Odder, udtaget til bruttotruppen. Han har dog måttet melde afbud til træningssamlingen.


Sportschef i Odder, Lars Borg, har det store smil på.
– Vi nyder naturligvis succesen og glæder os på drengenes vegne. De er alle meget seriøse og ambitiøse og arbejder hårdt for at etablere sig i toppen af dansk håndbold. Det bliver meget spændende at følge dem i de kommende år, siger Lars Borg.

– Og så lover det jo godt for fremtiden i Odder. Vi har virkelig fået samlet en god stamme af unge, ambitiøse talenter, som giver os mulighed for at udvikle holdet yderligere. Vi vil gerne tilbage til ligaen, men har også tid til at vente til vi har fået sammentømret det helt rigtige hold, slutter sportschefen.

Nikolaj Læsø

Nikolaj Læsø

Nyt fra Odder Håndbold

Håndbolden sat på pause

Kampsponsor Montra Odder Parkhotel

Klar til lokalopgør

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!