Velkommen til en ny spændende sæson

Nu kan vi endelig byde velkommen til håndbold i Spektrum Odder igen. Sidste sæson var jo en stor succes med en 3. plads og to vanvittigt spændende kvalifikationskampe mod HC Midtjylland. Vi spiller fortsat i 1. division – hvilket vi er rigtigt godt tilfredse med, da vores unge hold fortsat har brug for at udvikle sig på dette niveau.


Stammen af spillere fra sidste år er blevet et år ældre, har nogle af de ”ældre” valgt at stoppe eller søge nye græsgange, og vi har igen i år fået tilgang af en række unge kometer, hvoraf flere er eller har været på Ungdomslandsholdet. I alt har vi 4 spillere med i den nuværende U-20-trup og ikke mindst så har vi Europas bedste forsvarsspiller i Nikolaj Læsø, som fik den flotte kåring til U20-EM i sommer! Så det talentarbejde vi igangsatte med Mads Brandt som cheftræner sidste sæson har virkeligt båret frugt.


Succesen fra sidste sæson skal naturligvis ”følges til dørs” i denne sæson og vores målsætning er igen i år at slutte i top-3, og så se, hvad der sker i kvalifikationskampene til Ligaen. Det er en ambitiøs målsætning med et ungt hold og nogle stærke modstandere – herunder de to Liga-nedrykkere Nordsjælland og Skive samt TMS Ringsted og Team Sydhavsøerne som har forstærket sig betragteligt til denne sæson. 


TMS Ringsteds styrke fik vi at mærke i sæsonpremieren på udebane sidste weekend, hvor det blev til et nederlag på 28-34 – forskellen mellem erfarne forstærkninger hos sjællænderne og unge ikke optimalt sammenspillede unge skinnede igennem i den kamp.


Hjemmebanepremieren er mod de gamle kendinge fra Team Sydhavsøerne, som vi altid har spillet nogle gode kampe mod - på udebane har det ofte knebet med at hente points, mens vi har haft godt styr på dem i Fort Spektrum med sejre i de seneste 5 opgør. Team Sydhavsøerne har dog oprustet igen til denne sæson, og man har klart meldt ud at målet er en topplacering og oprykning til Ligaen. Deres sæsonpremiere bar dog ikke præg af dette, da de tabte på hjemmebane i Maribo til oprykkerne fra Korsør-Slagelse!

Det er med andre ord et såret, men stærkt hold vi får besøg af, så kom til kampen, kære publikum, og hjælp drengene godt fra start med jeres fantastiske opbakning. Sammen kan vi skabe en medrivende kulisse, er jeg sikker på, at spillerne vil betale tilbage med gejst og engagement – og en sejr.


Lad os sammen løfte taget og igen få Spektrum til at syde……

Vi ønsker alle en rigtig god håndboldoplevelse.

Nyt fra Odder Håndbold

Frederik Damgaard forlænger i den blå trøje og får selskab af Jacob Sejer Pedersen

Rasmus Larsen og Simon Hedehus fortsætter i den blå trøje

Liga spiller Daniel Lund kommer til Odder for at kæmpe for Byens Hold

Casper Jul Christiansen & Kenneth Nygaard

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!