Ude godt – hjemme bedst

Velkommen til årets sidste kamp i Spektrum og velkommen til vores gæster fra HIK.

Sjællænderne er ganske vist sidst i rækken, men de har vundet de seneste to hjemmekampe og ind imellem givet Lemvig Thyborøn kamp til stregen i et opgør, der først blev afgjort i de sidste par minutter, så det er et hold i fremgang og bestemt også et hold vi ikke må undervurdere.


Dermed ikke sagt, at vi ikke er favoritter, for den rolle må vi påtage os i opgøret mod HIK. Vi skal naturligvis vise dem, at Fort Spektrum er uindtagelig for vore modstandere og vi vil have den 6. hjemmesejr på stribe i lørdagens kamp.


Generelt har vores hold vist flot fremgang gennem de seneste uger, og efter en herrefight på udebane mod topholdet fra Nordsjælland kom den første udebanesejr velfortjent i hus mod SUS Nyborg i sidste weekend. De to points kom i hus efter en flot holdpræstation og periodevis flot spil, selvom drengene undervejs rystede lidt på hånden over at have en udesejr inden for rækkevidde. Det ”udebanespøgelse” er nu væk, og i hele truppen mærkedes en lettelse over, at holdet fik vist, at de også kan vinde uden for Odder.


Et væsentligt element i vores stærke hjemmebane er den opbakning vi alle på lægterne kan give holdet. Der er juleafslutning for ungdomsafdelingen, og det vil være med til at fylde Spektrum godt op, men jo flere vi er, jo stærkere står vi. Derfor håber jeg, at I vil møde talstærkt op, kære publikum og med jeres råb og klap bære holdet til endnu to points i Spektrum Odder.


Lad os få en festlig og fornøjelig stemning i Spektrum denne lørdag eftermiddag. Vi ønsker alle en rigtig god håndboldoplevelse – og en rigtig glædelig jul.

Nyt fra Odder Håndbold

Håndbolden sat på pause

Kampsponsor Montra Odder Parkhotel

Klar til lokalopgør

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!