Nyt lokalopgør i toppen af rækken

Odder logo        hei

 

Vi er nu nået til den næstsidste kamp i første halvdel af turneringen, og i dag byder vi velkommen til et nyt spændende lokalopgør i toppen af 1. division, når vi tager imod oprykkerne fra HEI, Skæring.

 

HEI har fået en flot start på tilværelsen i 1. division, og indtager i øjeblikket en delt 4-5 plads blot to points efter os. Resultaterne har været lidt svingende – bl.a. med et stort nederlag i Otterup. Men de har lavet masser af imponerende resultater og så sent som i søndags cementerede de deres foreløbig topplacering med en sikker sejr over Skive.

 

Vores egne drenge har også vist rigtig god form. Skadesproblemer har ellers bl.a. holdt storspillende Ronnie Mathiasen ude i fem kampe. Men vores bredde har vist sit værd og en række spillere er for alvor trådt i karakter. Vi kan godt ærgre os lidt over to uafgjort kampe, som vi måske havde fortjent at vinde. Men det vigtigst har været, at holdet har vist flot spil og ikke mindst høj moral, og dermed holdt fast i den absolutte top blot to points fra førstepladsen.

 

Hvis vi vil holde fast i dén placering når turneringen vender, er det vigtigt med mindst et point i dagens kamp, så der skal helst ikke deles julegaver ud i dag.

 

Jeg håber, at vi i dag byder velkommen til en masse glade fans fra det nordlige Århus. Men jeg håber lige så meget, at vi kommer til at se et Fort Spektrum, der er fyldt med festlige blå fans, der er kommet for at bære Byens Hold frem mod to vigtige points.

 

Under alle omstændigheder vil jeg gerne byde dommere, spillere og fans fra begge lejre velkommen til en spændende og festlige håndbolddag.

 

Dagens kamp er samtidig sidste hjemmekamp før jul. Jeg vil derfor også gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glæde jul og et godt og lykkebringende nytår.

 

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Bent Grønbech

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!