Vi har brug for en trods-reaktion, og det skal gå ud over topholdet 

Efter en god periode, hvor vi har spillet lige op med alle holdene og fået de points, vi havde håbet på, gik det galt i kampen mod FIF. En lige første halvleg blev afløst af et kollaps, og med jævnbyrdigheden i 1 division, så får det konsekvenser, hvilket FIF-resultatet viste.

 

Drengene er meget bedre end det resultat, når de spiller sammen som et hold og holder kampgejst og køligt overblik gennem hele kampen. Det får de brug for, og det tror jeg, at de kan og vil gøre i søndagens kamp, hvor vi får besøg af 1 divisions tophold, TMS Ringsted. Det er et stærkt og ambitiøst hold, som har en klar målsætning om at komme retur til HåndboldLigaen. De har gennem mange sæsoner haft karismatiske Christian Dalmose som træner, og de har et meget velstruktureret set-up og en stærk talentfuld trup. Sjællænderne har gennem hele sæsonen ligget helt i toppen og havde et stærkt efterår med kun et nederlag og to uafgjorte kampe. De er dog kommet lidt ned på jorden igen i 2020, hvor det er blevet til tre sejre på hjemmebane senest en kneben et-måls sejr over Ajax. Ude er det gået knap så godt, det er blevet til nederlag til Skive og Skovbakken, og de må naturligvis gerne fortsætte den stime.

 

Vi har brug for en trods-reaktion! Vores drenge ønsker virkeligt at vise, at vi er bedre end den sidste kamp, og at vi kan spille lige op med de stærke sjællændere. Jeg ved også, at TMS Ringsted har respekt for vores unge hold – Dalmose tager nok ikke en tur til Spektrum Odder en fredag aften uden at have en bagtanke med besøget (kampen mod Skovbakken). Under alle omstændigheder byder vi ham velkommen endnu en gang, og jeg glæder mig til også at følge kampen på bænken mellem vores unge Jacob Trangeled og sjællændernes karismatiske veteran, Christian Dalmose, som er kendt for at være meget medlevende under kampene.

 

Med andre ord: Der er basis for masser af spænding og dramatik i Spektrum denne søndag eftermiddag, så jeg håber, at I kære publikum vil møde talstærkt op – drengene har brug for alt den opbakning, vi kan proppe ind i Spektrum, så er jeg sikker på, at drengene finder trods-reaktionen frem og giver topholdet kamp til stregen og lidt mere til.

 

Lad os sammen løfte taget og igen få Spektrum til at syde……

 

Vi ønsker alle en rigtig god håndboldoplevelse på søndag mod TMS.

Nyt fra Odder Håndbold

Intersport og Hummel klæder Odder Håndbold på.

- og kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne

- og det skal gå ud over topholdet

Lidt af hvert … (2)

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!