Odder hndbold

 

Pressemeddelelse:

Intersport og Hummel klæder Odder Håndbold på.

 

De tre parter har netop underskrevet en ny 5-årig aftale om tøjsponsorat. 

 

Hummel har de sidste mange år været fast tøjsponsor i Odder Håndbold, mens Intersport er ny i håndbolden. Den del af samarbejdet glæder parterne sig særlig meget over.

 

- Jeg er super glad for, at jeg i dag har sat min underskrift på en 5-årig aftale med Odder Håndbold, udtaler indehaver Danni Frederiksen, Intersport. Jeg glæder mig til fremover at blive tøjleverandør til alle klubbens medlemmer – og det er ingen hemmelighed, at det altid har været et stort ønske for mig, at få en aftale med Odder Håndbold. At det i dag er lykkedes at indgå en aftale gør, at vi nu kan præsenterer alle de store klubber og foreninger i Odder kommune som samarbejdspartnere, hvilket sætter en stor streg under ønsket om at være Byens lokale sportsbutik. 

Danni Frederiksen er selv fodboldmand. Men han er gift med en håndboldpige med fortid på klubbens kvindehold, og han glæder sig til at følge håndbolden på både breddesiden og på eliteholdene.

- Jeg er med mange steder, så weekenderne er fyldt godt op. Men jeg vil bestemt også være at finde på lægterne til en del af kampene i Spektrum.

 

Karsten Heilskov fra Hummel glæder sig også over aftalen, der for Hummels vedkommende er en videreudvikling af de seneste års samarbejde.

- Hummel er utrolig stolte over, at vi forsat kan vise vinkler på Odder Håndbolds spillertøj. Vi glæder os meget til at udvikle partnerskabet yderligere i de kommende år, hvor vi vil skabe masser af værdi for hinanden, udtaler Karsten Heilskov. Et af Fokusområderne er, at sprede Odder Håndbold og Hummel endnu mere i Odders gader, at skabe værdi for begge parter og naturligvis give de bedste forudsætninger for, at skabe sportslige resultater. Vi ser frem til samarbejdet med både Intersport og Odder håndbold

 

I håndboldklubben er der også glæde over aftalen med Intersport og Hummel og de intentioner om udvikling af samarbejdet, der ligger bag den nye aftale.

- Vi har altid været meget tilfredse med samarbejdet med Hummel. Hummels tøj og udstyr er populært både som sportstøj og til fritid, og samarbejdet har været forbilledligt, udtaler formand Henrik Bentsen fra Odder Håndbold Elite. Det har samarbejdet med vores hidtidige partner på butikssiden sådan set også været. Men vi er alligevel både i breddeklubben og i eliteafdelingen utrolig glade for at få en lokalt ejet butik med i aftalen. Vi har allerede haft mange gode snakke med Intersport om, hvordan vi kan udvikle samarbejdet, og vi er sikre på, at det lokale engagement fra Intersport kommer til at give os noget ekstra.

 

Det synspunkt deler formanden for breddeklubben, Gitte Morbjerg

- Vi glæder os meget til at skrue en tand op for tøjsamarbejdet med klubaftener og andre events med masser tilbud på lækkert klub- og fritidstøj til alle vores medlemmer og deres familier, udtaler Gitte Morbjerg. Jeg er overbevist om, at det kan være med til at styrke vores fælles identitet og tilhørsforholdet til klubben.

Yderligere information:

Intersport:                           Danni Frederiksen, tlf. 30303048

Odder Håndbold:                 Henrik Bentsen, tlf. 40186350                    

Nyt fra Odder Håndbold

Intersport og Hummel klæder Odder Håndbold på.

- og kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne

- og det skal gå ud over topholdet

Lidt af hvert … (2)

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!