Fart, Fællesskab og Fokus

Så er vi kommet i gang igen og resultaterne i de første to kampe er, som vi håbede. To sejre – den første efter fejende flot og hurtigt spil, som gav en 11-måls sejr mod Liga-reserverne, Fredericia Håndbold efterfulgt af udekamp mod HK Give Håndbold, som næsten var en modsætning til hjemmekampen. Manglende tempo – til tider så langsomt, at svedpletterne på gulvet iflg. Lars Borg var ved at tørre, inden man blev færdig med gulvsvaberne. Spillet blev trukket ned i tempo, men spillerne holdt hovederne kolde og var i kontrol gennem hele kampen og flotte individuelle præstationer var med til at sikre en 4-måls sejr.

 

Ovennævnte kommentar fra Lars Borg kunne høres under livestreaming af kampen, som blev lagt op på vores facebookside: https://www.facebook.com/ByensHold. Livestreamingen blev set af over 100 personer, og det er dejligt, at der er så mange, der følge med og bakker op om Byens Hold også på denne måde. Det vil vi også gennemføre til vores kommende udekampe i det omfang det er muligt.

Søndagens modstander er Svendborg Håndboldklub, der sluttede som midterhold i divisionen sidste sæson efter at været rykket op året før. De kom fra start med en sejr i første kamp hjemme mod Viby J, mens deres anden kamp er spillet efter deadline.

De fleste hold i 2. division har udtalt stor respekt for vores unge hold og udråbt os som favorit til oprykning, hvilket også er vores helt klare målsætning. Det betyder også, at mange hold vil forsøge at trække tempoet ud af kampene, og se om de kan ”lulle os i søvn” for at have muligheder for points. Vi så i Give-kampen, at det påvirker drengene og vores spil, så derfor skal de unge løver holde fart i bolden, spille sammen som et hold og holde fokus på begge dele hele kampen. Det fungerede flot i Fredericia-kampen, og det håber jeg også, at de disker op med i dysten mod Svendborg, så vi kan få yderligere to points på kontoen.

Fart, fællesskab og fokus kan I også være med til at levere, kære fans. Liv på lægterne med masser af klappen og heppen gør oplevelsen større uden for banen, og det giver drengene på banen mere motivation, gejst og tro på egne evner. Derfor håber jeg, at I vil møde talstærkt op og vise drengene, at vi står bag dem.

 

Jeg ønsker alle spillere, dommere, hjælpere og ikke mindst vores trofaste tilskuere en rigtig god kamp.

Henrik Bentsen

Nyt fra Odder Håndbold

Håndbolden sat på pause

Kampsponsor Montra Odder Parkhotel

Klar til lokalopgør

Kampsponsor Intersport og Hummel

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!