Klar til lokalopgør – det første af tre derbyer på stribe
Efter sidste rundes fine hjemmesejr over Svendborg skal Byens Hold i gang med det første af tre lokalopgør på stribe. I torsdagens aftenkamp møder vi Hørning Håndbold, der er kåret som Danmarks bedste sociale klub, men også har noget at byde ind med på højt seniorniveau. Klubben er oprykker i denne sæson og er kommet OK fra start. Efter nederlag til de to stærke fynske hold, Fåborg og GOG2, slog de klart HK Give Fremad på hjemmebane i sidste runde. Det er et ungt hold med nogle garvede kæmper til at stabilisere og give ro på banen, men mon ikke vores unge løver kan løbe fra dem, som vi har set i de første kampe, hvor det virkeligt kan gå stærkt, når det gælder.
Et lokalopgør er altid spændende, og selvom vi på Byens Hold ikke har traditioner for at møde Hørning Håndbold, kender mange af spillerne hinanden, og vi har krydset klinger med dem flere gange med vores 2. hold. Og et lokalopgør er også kampen om håneretten, så der bliver helt sikkert gået til den på banen – og forhåbentlig også på tilskuerpladserne.
Efter Hørning-kampen skal vi i de næste to runder op mod de to andre lokale hold, Viby IF og AGF. Begge de kampe er på udebane i en atypisk turneringsplan. Der er ikke den normale ”logisk” med skiftevis ude- og hjemmekampe. Vi har nu to hjemmekampe efterfulgt at de to udekampe, og den samme struktur med to ude og to hjemmekampe kommer til at gælde for alle kampe fra december og frem.
Uanset hvornår og hvor drengene skal spille jeg håber, at I vores kære fans fortsat vil give vores unge hold jeres stor opbakning. Lad os få gang i lokalderbyet med en lydhør kulisse og blæse lokalrivalerne hjem til Hørning.
Vi ønsker alle en rigtig god håndboldoplevelse.