Kan Fort Spektrum holde igen?

Vores blå drenge spillede en formidabel hjemmekamp for 14 dage siden mod TSØ – foran et fantastisk medlevende publikum, som var med til at løfte holdet. Det bragte mindelser om de gode gamle dage, hvor Spektrum var et uindtageligt fort, som alle modstandere frygtede.

De blå spillede en fantastisk flot kamp i begge ender af banen. Forsvaret var bevægeligt og hang godt sammen, og angrebet flød flot uden at lade sig stresse af TSØ’s offensive forsvar. Der var masser af fart, fight og flot spil - og vi fik set, hvad flere af vores nye spillere kan, når det hele går op i en højere enhed. Men vi er stadig først på sæsonen, der er mange nye spillere og holdet har ikke haft ret lang tid til at forberede sig, så det bliver spændende at se, om de kan følge op på succesen.

På grund af en fremrykket deadline, kender jeg desværre ikke resultatet fra sidste weekends udekamp mod Odense. Jeg håber og tror selvfølgelig, at det er blevet til endnu to points, men uanset resultatet af den kamp, har vi i dag en stor mulighed for at give os selv en rigtig god start på sæsonen.

Dagens modstander fra Elitesport Vendsyssel har vi tidligere mødt en del af under navnet Frederikshavn, som vi ofte spillede tætte kampe mod. Det er et hold, som også skal forsøge at få meget ud af et beskedent budget. I sidste sæson gik det ikke så godt, og de blev reddet fra direkte nedrykning af annulleringen af 2. division. Men i denne sæsons åbningskamp lagde de godt ud, og var de tæt på en sejr ude mod Tønder, som reddede det ene point på scoring på straffe efter tid.

Der er derfor brug for, at vi endnu en gang viser den gejst og det talent, vi var vidne til i åbningskampen mod TSØ. Og hvis vi igen skal nå de højder, er der brug for, at vores fans igen er med til at løfte holdet og gøre Fort Spektrum uindtageligt. Lad drengene høre, at I står bag dem.

Jeg ønsker alle spillere, trænereteams, dommere, officials og ikke mindst alle jer på lægterne en helt fantastisk god kamp!

Karsten Geertsen

Odder Håndbold Elite

Nyt fra Odder Håndbold

Glædelig jul og tak for støtten i år       

Kampen mod HC Odense på lørdag er desværre udsat         

Vigtige point på spil             

SÅ er det imorgen at vi sender en busfuld hardcore fans til Skovbakken              

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!