Tid til revanche i et vigtigt lokalopgør

Efter nogle rigtig flotte kampe først mod 1. divisions tophold, HØJ Elite, som vi havde på krogen i 45 minutter, så efterfølgende en super kamp og velfortjent sejr i Tønder, kom vores stærke drenge ned på jorden igen i sidste weekends hjemmekamp mod Otterup HK.

Det gjorde ondt og det betød også at stillingen i den nederste halvdel af 1. division er blevet tættere end længe set. Der er 4 points fra nr. 7 til nr. 14, og vi ligger på en delt 9. plads á points med søndagens modstander, lokalrivalerne fra HEI Skæring. Derfor er det en meget vigtig 4-points kamp, vi går ind til denne eftermiddag.

Drengene har gjort det godt gennem mange kampe, men mod Otterup HK kneb det med scoringerne, og hurtigheden i spillet var ikke på niveau med de tidligere kampe. Det skal der revancheres for, og jeg er sikker på, at holdet nok skal rejse sig og vises os og vores fans, at der er meget mere i dem, end det vi så i sidste søndags kamp.

Revanche har vi også til gode mod HEI Skæring, som vi senest mødte i en ad de sidste kampe inden corona-nedlukningen i foråret 2020. Dengang tabte vi i Fort Spektrum og vi lå á points med dem, da turneringen blev lukket ned, men vi var dårligere indbyrdes, så derfor blev vi tvangsnedrykket, og resten er historie…..

Spillerne på de to hold kender også hinanden rigtigt god. Mange har spillet sammen eller mod hinanden i ungdomsrækkerne såvel som på seniorniveau – også på det plan bliver der kamp til stregen. Der skal ild i øjnene og kæmpes en vis del ud af bukserne i lokalbraget. Ikke kun på banen, men vi har også brug for at I vores kære fans og publikum kommer og fylder Spektrum og hjælper med at bære Byens Hold frem til to vigtige points.

Vi ønsker alle spillere, dommere, hjælpere og ikke mindst vores trofaste tilskuere en rigtig god kamp.

Henrik Bentsen

Formand

Nyt fra Odder Håndbold

SÅ er det imorgen at vi sender en busfuld hardcore fans til Skovbakken              

Håndbold-eliteklubberne lancerer fælles banebrydende app           

Tid til revanche i et vigtigt lokalopgør              

Kampprogram mod Otterup     

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Jacob for sponsorsamarbejde

Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!