Nu skal vi holde fast - endnu en vigtig kamp i Fort Spektrum

1 division har i denne sæson været meget ustabil – både mht. resultater og med kampafvikling. Med hensyn til kampafviklingen, så har coronaen spillet en stor rolle på kampafviklingen, idet mange kampe er blevet udsat som følge af sygdom i spillertrupperne. For Byens Hold har det betydet flytning af 3 kampe på hjemmebane først mod HC Odense før jul, så kampene mod HC Midtjylland, som blev rykket til d. 9/3, og mod Ajax København, som blev flyttet til d. 22/3. Dermed har vi fået et meget kompakt turneringsprogram i med 6 kampe i marts måned – incl. en pokalkamp.

Aflysninger i sidste øjeblik og kompakte turneringsprogrammer har ramt mange hold, hvilket sikkert også har været medvirkende til ”ustabile” eller i hvert tilfælde en række overraskende resultater. Flere stærke hold er begyndt at sætte points til og hold omkring os er ved at hente points i opgør, man ikke lige forventede. Det betyder, at tabellen fortsat er tæt i det midterfelt, hvor vi kæmper for at holde os i top-8, da 9. og 10 pladserne sandsynligvis vil være ensbetydende med kampe om at undgå nedrykning.

Nogle af de uventede resultater har dagens modstander TM Tønder stået for med uafgjort mod 1. divisions absolutte tophold HC Midtjylland og sejr over et andet tophold: HØJ. Sidstnævnte har Odders unge løver netop også slået i en stærk forsvarskamp på udebane, mens vores resultat mod HC Midtjylland ikke er kendt i skrivende stund.

Vi har spillet rigtig mange kampe mod TM Tønder gennem årene og efter nogle sæsoner, hvor sønderjyderne har haft overtaget, har de seneste sæsoner ikke haft tidligere tiders styrke, og i efteråret vandt Byens Hold i ”Helvede i Syd”, og seneste slog Otterup HK også TMT i Tønder. Så historikken peger vores vej, men i håndbold og især i 1. division i år er der intet, der er sikker, så vores unge løver skal været helt op på stikkerne og fighte gennem hele kampen.

 

Cykelevent – 6-dagsstemning i Multihallen

Op til kampen bliver der også kæmpen en vis legemsdel ud af bukserne, idet vi afholder den traditionelle cykelevent, hvor mange af vores gode sponsorer dyster på spinningscykler for at støtte stærkt op om Byens Hold – der er 6-dagsløbs-stemning med musik, speakning, spurtpræmier og naturligvis præmier til det hold, der kører længst og til det, der kører flest penge ind til Byens hold. Det kan du opleve i Multihallen fra kl. 13.00.

Tilbage til dagens vigtige brag – ikke kun drengene skal have ild i øjnene. Vi skal også have tændt mest muligt op på lægterne, og jeg håber, at vi kommer til at se et Fort Spektrum fyldt med festlige blå fans, der er kommet for at bære Byens Hold frem mod to vigtige points.

Vi ønsker alle spillere, dommere, hjælpere og ikke mindst vores trofaste fans en rigtig god kamp.Husk i øvrigt at sætte kryds i kalenderen d. 26. marts, hvor en række af vores fantastiske sponsorer arrangerer en gratis bustur til den vigtige kamp mod Otterup HK – det vil være skønt med en supper opbakning og 2 points i det fynske. Se mere på side 22 i kampprogrammet eller på vores hjemmeside.

Nyt fra Odder Håndbold

Opgradering af samarbejdet mellem OHE og AURA

En spændende – og lidt vemodig – håndboldaften venter

Vi vil blande os i Top-striden

Byens Hold ser ud til at have fundet melodien

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!