Velkommen til sæsonens sidste kamp i Fortet
Søndag så det længe ud som om, der kunne være noget på spil i dagens kamp. Men det hele falde til sidst ud til vores fordel, så nu har vi 100% sikkert opfyldt sæsonmålet om at forblive i 1. division.
Men vi skal lige have gjort sæsonen færdig, og det må meget gerne ske med to points i dagens kamp mod Skovbakken. Så ender vi på en flot 8. plads i god afstand fra nedspildspladserne.
Efter en uhørt lang scoringspause og et minus på 9 mål på bare 12-13 minutter sidst i 1. halvleg i sidste fredags udekamp mod HEI, tror jeg på, at de blå vil vise os, at de faktisk godt kan spille håndbold i hele 2 x 30 minutter. Og gør de det, tror jeg godt, der kan være to points til os. Hvis ikke HEI slår MC Midtjylland i denne runde, kan et enkelt point i øvrigt også sikre os mindst en 9. plads.
Sæsonen har som helhed været meget svingende – præcis som vi forudså i et sæsonens første kampprogrammer. Holdet er ungt og det er derfor helt normalt, at der er udsving. De har bare ind i mellem føltes lidt for store, men det skal nok blive bedre til den kommende sæson. Når man ser på nogle af de øvrige resultater i rækken, er vi bestemt heller ikke alene om de svingende præstationer. Det har været lidt kendetegnende for 1. div. i denne sæson.
Jeg håber, I er enige med i, at drengene flere gange har vist godt takter med fejende flot håndbold og store oplevelser i løbet af sæsonen.
Tak for til alle jer, der trofast har fulgt holdet – og til jer, der er dumpet ind en gang i mellem. Jeg håber I vil give drengene en ekstra stor opbakning i sæsonens sidste kamp.
God kamp til dommerne og begge holds spiller, officials og tilhængere!
Med sportslige håndboldhilsen
Karsten Geertsen