Som det er alle bekendt, har vi endnu ikke hente mange points i denne sæson. En del af kampene har været mod stærke tophold, mens marginalerne ikke har været med holdet i andre. Den seneste kamp var ude mod Liga-nedrykkerne fra Skive Håndbold – en stor mundfuld, hvor det også blev til et nederlag i sidste weekend.

Vi vidste på forhånd, at det ville være en svær kamp, men der er flere måder at spille på. Op til kampen havde truppen holdt møder som tingenes tilstand, og hvad der skal til fremadrettet. Det kunne ses på banen! Der var en gejst og ild i øjnene som resulterede i et godt fightende Odder-hold, der spillede helt lige op mod de stærke skibonitter i store dele af matchen. Kampen var lige helt frem til slutningen, hvor vi har ”stolpe-ud” på tre godt gennemspillede chancer, og dermed er vi pludseligt bagude med 4 mål. Fighten fortsætter – ikke kun resten af Skive-kampen, men helt sikkert også til dagens opgør mod IK Skovbakken.

Der er fortsat stor tro på tingene i truppen, og jeg er sikker på, at vi vil se vores unge løver med herrefight og ild i øjnene gå efter sejren mod IK Skovbakken. Vi har tidligere haft et godt tag på århusianerne, og efter en god start kommer de til Fort Spektrum med to klare nederlag til Rækker Mølle og Grindsted, så det er et hold, der er ramt på selvtilliden og bør være til at tale med.

Ud over drengenes fight og tro på sejr betyder vores opbakning og støtte på lægterne rigtigt meget for holdet.  Det gør bare en forskel, når drengene kan mærke, at vi står bag dem uanset, at de er kommet bagud i tabellen. Vi kan være den vigtige 8. mand, som afgør kampene – derfor mød op fredag aften i Spektrum og lad os vise drengene, at vi er med dem!

Jeg ønsker alle en rigtig god kamp.

 

Henrik Bentsen

Formand Odder Håndbold Elite

Nyt fra Odder Håndbold

En svær fase – men det klarer vi også!      

Håndbold skal opleves live – og en vigtig kamp venter os

Selvstændig med mange ansatte skal sælge sponsorater

Skal vi have en god julegave – og yderligere points på kontoen

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!