Puha – vi har haft nogle surrealistiske og hektiske dage.
 
Onsdag aften i denne uge opdagede vi ved en tilfældighed, at Odder Håndbold Elite ApS i CVR-registeret fra 1. marts står opført som ”Under tvangsopløsning”. Vi har siden fundet frem til, at det skyldes, at Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget vores årsregnskab – og at vi har overset en rykkerskrivelse. Derfor er selskabet uden yderligere varsel eller information sendt til tvangsopløsning.
 
Det lyder dramatisk, men teknisk set er det forholdsvis enkelt at ”fixe”. Man kan bare søge om genoptagelse af selskabet. Det er ejerne, der skal søge om genoptagelse ved afholdelse af en generalforsamling – og med den store opbakning vi har som Byens Hold med over 75 anpartshavere – kræver det lidt forberedelse.
Vi skal desuden sikre, at kapitalen er til stede. Som i alle andre (sports-)selskaber bruger vi løbende af vores kapital til driften – og særligt på dette tidspunkt af året, hvor det er sværere at sælge nye sponsorater, er kapitalbeholdningen lav. Vi skal derfor have tilført noget kapital. Det arbejde er i fuld gang, og vi har allerede fået positive tilkendegivelser fra alle de sponsorer, vi ind til nu har nået at tale med.
 
Vi er enormt kede af situationen. Men vi kigger fremad og arbejder benhårdt på hurtigst muligt at få det ”fixet”.
 
Sportsligt fortsætter det som hidtil. Her arbejdes der også benhårdt på at skrabe flere points sammen. 💙
 
Vi håber, at I vil komme i hallen og bakke os op. Næst kamp er i morgen søndag d. 05/03 kl. 15.00, hvor vi tager imod liganedrykkerne fra Skive, som p.t. indtager 3. pladsen i tabellen.
 
For god ordens skyld skal vi lige understrege at alt dette udelukkende vedrører 1. divisionsholdet, og intet har med Odder Håndbolds breddeklub at gøre.
 
Bestyrelsen
Odder Håndbold Elite

Nyt fra Odder Håndbold

En spændende – og lidt vemodig – håndboldaften venter

Vi vil blande os i Top-striden

Byens Hold ser ud til at have fundet melodien

Anders Høj bliver ny chef træner i Odder Håndbold.

Lidt af hvert …

Sponsor i Odder Håndbold

Overvejer du at blive sponsor / samarbejdspartner i Odder Håndbold, så tjek vores sponsormateriale her.

Erhvervsnetværk i Odder

Vil du vide mere om fordelene, Se mere her eller kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
Live update app

Hent app til live opdatering på iphone eller android.
Hent app her.

Byens hold

Herreholdet i Odder Håndbold er “Byens hold”
Se holdet her!